Bøger, kaffe og grineflip
I Januar tog jeg endnu en GoodReads-udfordring: Jeg satte mig for at læse 20 bøger i løbet at 2019. Jeg har allerede læst 15, men har alligevel ikke fået en anmeldelse op endnu.
Ups.
Nå ja, lad os lægge stærkt ud med Sir Terry Pratchett og bogen Guards! Guards! – en morsom lille påmindelse om, at politiet skal finde sig i rigtig meget – og at drager ville være forbandet dårlige kæledyr!
Jeg er simpelthen så begejstret for denne her bog – og så inspireret af forfatteren – at jeg bliver nødt til at dele denne post én gang til.
Jeg håber virkelig, at der er flere end mig, der vil læse den!
“Good evening. I am the Maven of the Eventide and welcome … to Vampire Reviews!” er nok en af de åbniner, jeg har hørt flest gange på YouTube igennem årene. I Februar udgav hun sin debutroman – og jeg fik et anmeldereksemplar.
Jeg blev ikke skuffet.
Jeg skrev i min sidste post, at jeg spiller Mage: the Awakening. Min karakter, Morgana, er nok en af de mere interessante historier, jeg har fundet på. Ironisk nok havde hun i begyndelsen ikke ret meget historie før spillet – det kom bare lidt hen ad vejen i samarbejde med vores spilmester.
Ikke alle rollespillere kæmper med svær i en skov. Nogle af os foretrækker terninger med 10 sider og hjemmesiden Roll20.
Vi spiller i paraplyuniverset *Chronicles of Darkness*, som indeholder en række horrorspil. De bliver udgivet af White Wolf Entertainment og Onyx Path Publishing. Der findes flere forskellige spil, men jeg vil kun nævne de to, som jeg spiller:
Fælles for de to spil er, at de går mere ud på personudvikling end skattejagt. Det meget underholdende – og så får man altid et godt grin af at sætte sig sammen og fortælle en god historie.
… ikke sandt?
“The Company of Death” af Elisa Hansen
“Good evening. I am the Maven of the Eventide and welcome … to Vampire Reviews!” er nok en af de åbniner, jeg har hørt flest gange på YouTube igennem årene. I Februar udgav hun sin debutroman – og jeg fik et anmeldereksemplar.
Jeg blev ikke skuffet.
Tja, så skete det igen. Lidt for meget læsen og alt for lidt skrivning.
Ja ja. Den slags kan ske. Specielt når man bruger det meste af sin sparsomme fritid på at spille Mage: the Awakening med en håndfuld internationale edge lords via internettet.
Oh well…
Nå, men de sidste bøger, jeg har fået læst er meget interessante. Der er anmeldelser på vej. Men først er der lige en enkelt, meget vigtig bog, som jeg skal have læst færdig.
På et eller andet tidspunkt finder jeg nok en rutine med at skrive og uploade…. forhåbentligt.
Det var egentlig meningen, at jeg ville skrive en række essays omkring temaer fra Michael Endes Den Uendelige Historie – mest fordi jeg elsker den bog og ikke kan holde mund om den.
Men – hverdagen er kommet lidt i vejen, så i stedet får I her 3 værdifulde lektioner fra bogen, som man kan bruge i det daglige – ikke mindst, hvis man arbejder med børn.
Continue reading “3 værdifulde lektioner fra “Den Uendelige Historie””
Jeg har brug for at forny min blog. Ikke mindst fordi jeg har udviklet mig inden for den senere tid, hvilket bloggen bør afspejle. Derfor lavede jeg en afstemning på Facebook. Man er vel gammel researcher 😉
Resultatet blev som følger:
Ikke det store udsving – men pyt. Vi kommer til at tale om World of Darkness og Chronicles of Darkness.
Bookish Dane
For mange år siden, fik jeg en orkidé af min morfar. Jeg har altid været meget glad for den, og den har endda fået navnet Cleopatra. Ja, jeg har opkaldt en blomst efter Nilens Dronning 😂
Jeg var blevet nervøs for, om hun måske var på vej til Duat, for hun har ikke haft en blomst de sidste par år.
Hvor er jeg glad for, at jeg ikke smed hende ud! Det er så pragtfuldt, at se hende igen 🌸🌱
Hav en god weekend, derude! Husk at smile😊
BookishDane
Den uendelige historie er, i min optik, ikke en hvilken som helst bog. Fortællingen om Bastian Baltazar Bux, der gemmer sig på skolens loft for at undslippe sine plageånder, og på sin vis bliver til helten i sin egen historie, er noget af det mest livsbekræftende, som man overhovedet kan læse.
Jeg har altid elsket Den uendelige historie, men har igennem min barndom kun læst et enkelt uddrag i en danskbog – og ellers set filmen. Nu, hvor jeg er voksen, læser jeg den i sin originale, tyske form. Og I guder, hvor jeg elsker hver eneste linje!
Det er en fortælling, som fortjener andet og mere, end en almindelig anmeldelse – så når jeg er færdig, kommer jeg til at skrive meget om den – i essay-form, her på siden.
Jeg kommer til at tage temaer fra bogen op, som jeg finder relevante i forhold til fortællingers værdi, og i forhold til uddannelse. Jeg håber, at I vil nyde det.
Hvis man ikke kender til Michael Ende, så er det en mangel i ens barndom!
Ende skriver gribende fortællinger i et smukt sprog. Men bedst af alt, uanset hvor dybt Menneskeheden kan skuffe, så giver Endes bøger mig altid en følelse af – at menneskeheden er værd at redde.
Men det vender vi tilbage til 🙂
The girl who accepted a book challenge 